Deltag her!

Hvad er FSC Ugen?

FSC ugen er årets største, forbrugerrettede kampagne for FSC.

Det er ugen, hvor NGO’er, virksomheder og organisationer sætter fokus på betydningen af FSC-mærket og på vigtigheden af verdens skove.

Under FSC ugen viser deltagerne, hvordan netop de er engageret i FSC. Det kan for eksempel være igennem oplysningsarbejde, kataloger, konkurrencer eller arrangementer. For virksomheder kan det desuden være ved at synliggøre konkrete FSC-produkter.

Kampagnen

Kampagnen består af et samlet visuelt udtryk, som kan anvendes på blandt andet sociale medier, i kataloger, online såvel som i butikker. FSC Danmark synliggør FSC Ugen igennem pressearbejde samt på vores sociale medier i hele uge 12.

Alle deltagere bliver desuden omtalt her på kampagnesitet.

I forbindelse med FSC Ugen 2018 har FSC Danmark udarbejdet en materialeoversigt. I kan deltage ved at anvende de grafiske udtryk fra oversigten eller ved at bruge jeres eget materiale. Som medlem af FSC Danmark har I desuden mulighed for at få skræddersyet udvalgt materiale efter jeres behov.

Tilmelding

Tilmelding og eventuelle spørgsmål sendes til Michael Grambow, michael@fsc.dk

Når I tilmelder jer, skal I medsende et kort statement (3-5 linjer) om, hvorfor I støtter op om FSC Ugen. Derudover skal I vedhæfte jeres logo samt en kort beskrivelse af, hvilke aktiviteter I har i tankerne for ugen.

Det er gratis at deltage i FSC Ugen 2018 og at anvende kampagnens grafiske udtryk. Det kræver udelukkende en tilmelding samt en gyldig FSC CoC-certificering eller en FSC-varemærkelicens.

OBS: Det er tilladt at bruge materialet i denne kampagne uden yderligere godkendelse fra certifceringsfirmaet (med FSC Danmarks licenskode FSC® F000208).